tirsdag den 30. oktober 2007

Flytterod og andre kilder til stress

Der går ikke en dag, uden at der er nogen der spørger: "Nå, er I så kommet på plads?" Nu kan alle med en internetforbindelse se det med selvsyn:)





Thomas er ved at male loftet inde i stuen og det kommer til at se rigtig godt ud. Han har også slået græsset i vores nye have for første gang, så nu er vi blevet rigtige "parcelhus-folk" - vi mangler bare lige en fastnettelefon, men det kommer der nok aldrig:) Af mine spændende projekter er bl.a. at fjerne æbler fra taget af brændeskuret (det bliver der noget godt grød ud af), kalke væggen i stuen (håbløst arbejde) og i dag vil jeg gå i gang med at lave orden i køkkenskabene - det skal nok blive ophidsende. Glæder mig til at vi kan gå i gang med det spændende arbejde: at købe nogle nye møbler og indrette huset!

Ud over alt arbejdet i huset er der jo også en lille organisationseksamen - afleverede projekt i går og skal til eksamen på næste onsdag, så nu skal der gang i læsningen. Det bliver godt at få det overstået, så man kan gå i gang med at koncentere sig om Statistik, for det er jo så spændende:(

Thomas har lige været til udviklingssamtale på arbejdet og her fik han 4 ud af 5 "point". Har ikke helt styr på det, men jeg ved, at hvis det går godt for firmaet i dette forretningsår, så betyder det lønforhøjelse og en pæn bonus engang efter nytår - er stolt af ham:)

Livet i Salling er kedeligt som sædvanlig - dog er julekataloget udkommet og der blevet pyntet op til højtiden, så folk er allerede begyndt at blive lidt tossede. Det bliver rart at få noget at lave!

Derudover er datoen for julefesten fastsat: d. 1. december 2007. Ud over at vi i år fejrer julen og min fødselsdag, er julefesten også indflytterfest, så vi håber jo at se alle vores dejlige mennesker i vores nye hus på Mølletoften. Det er som sædvanlig åbent hus fra kl. 1500 og der vil også som sædvanlig være masser af julegodter og god øl til de fremmødte. Glæder os til at se jer alle!

Ingen kommentarer: